tirsdag den 16. november 2010

Nede i kælderen gemmer sig en skat!

Jeg vil lige anbefale et par hjemmesider, som er guld værd!

www.fromthebasement.tv/home er en lækkerbisken med små videoer og billeder af forskellige artister. Alle numrene er live og kvaliteten er i top! Klik dig ind på "Artists" og se bl.a. Eels, My Morning Jacket, Radiohead, The Shins, Fleet Foxes, Beck, Autolux og mange flere. Tjek også deres "Live" side ud.

http://3voor12.vpro.nl/kijkenluister/overzicht/ er en super fed musikside, hvor man kan streame alle mulige forskellige kommende plader! Ofte kan man endda finde nye udgivelser, som ikke engang er udkommet endnu! Kvaliteten er god, den loader meget hurtigt og det er altså HELE plader man kan høre, og ikke kun klip!
Klik på "Kijk En Luister" i øverste bjælke og derefter på "Luisterpaal" i bjælken nedenunder. Hør bl.a. Kid Cudi "Man On The Moon Prt. II", Asa "Beautiful imperfection" og mange andre.. Hér kan man virkelig få øjnene op for ny, spændende musik! Der bliver også lagt plader ud som f.eks. den nyeste Kings of Leon og M.I.A. - 1 til 2 uger før udgivelsesdatoen!
Pladerne bliver udskiftet en gang om ugen ca., så der hele tiden er nyheder!

torsdag den 4. november 2010

----^----^---^---^--^^^^^^ Alive!

Så bliver der pustet liv i gløderne!
My Beautiful Machine er i live igen og vi har indspillet vokal til "Forcing Moves" som forhåbentlig snart ligger på Soundcloud, Myspace og hvor vi ellers kan spamme World Wide Web!
Jeg lover at jeg nok skal holde jer opdateret med hvornår man kan høre et resultat! Det bliver vildere end vildt!

Til dem som ikke ved hvad MBM er, er det lækkert, ondt, sprød elektronisk musik fra Esben Kramer og undertegnede.


Lige en anbefaling: Vitalic! Uff.. Hans nyeste plade udkom sidste år og hedder "Flashmob" Tjek den ud!

torsdag den 8. juli 2010

Mere sommermusik, tak!

Det fedeste Dub-step nunmmer, som SKAL spilles højt! Helst så du kan se at dine højtalere er ved at give op og gulvet summer under dine dansende fødder! Engelske Rusko med hittet "Woo Boost":



En plade som jeg er blevet dybt forelsket i er Karen Elson med "The Ghost Who Walks". Lækker 60'er-agtig rockog en god portion folk og country samt Elson's lækre vokal. Karen Elson er gift med Jack White (White Stripes, Dead Weather) og viser på "The Ghost Who Walks" at hun helt bestemt også har noget at byde på! Tjek den rødehårede skønhed ud hér i en fin akustisk version af "Cruel Summer":

tirsdag den 29. juni 2010

Sommer-musik!

Solen bager, og du har brug for den optimale sommer musik! Hvad du (måske) mangler er Tom Tom Club med "Tom Tom Club".. Fordi du fortjener det! Du kender måske "Genius Of Love", men hvis du ikke gør? SHAME ON YOU STONED TURTLE! Værgo:



Flere sommer-anbefalinger kommer snart!

fredag den 14. maj 2010

UpDate!

Foråret velsigner os med lækker musik, som ej kan modstås! Fantastiske udgivelser spirer og folder sig ud i vores øregange og læsker lysten efter ny god musik, som limonade i ganen - Mmm!

Highlights og Bestsellers:
Gorillaz: Plastic Beach
Dead Weather: Sea Of Cowards
The National: High Violet
Black Rebel Motorcycle Club: Beat The Devil's Tattoo
Broken Social Scene: Forgiveness Rock Record
Thomas Dybdahl: Waiting For That One Clear Moment
Booka Shade: More!

På Mandag udkommer bl.a. Band Of Horses: Infinite Arms og Black Keys: Brothers. BOH har jeg allerede smuglyttet til og den opfylder alle forventninger!


Jeg vil lige smide et hit i ansigtet på jer, som godt nok er fra 2006, men stadig holder 100% og altid giver mig optur! Just Jack med "I Talk Too Much". Tjek det ud!

mandag den 12. april 2010

Barcelona - Here I come!

I morgen tidlig tager jeg et smut til Barcelona, så inden jeg tager afsted vil jeg lige anbefale et par nummre som jeg har forelsket mig i:

Metric: "Help I'm alive" - http://www.youtube.com/watch?v=we_czU9sJ3g&feature=fvst

Battles: "Atlas" - http://www.youtube.com/watch?v=IpGp-22t0lU

Beach House: "Walk in the Park" - http://www.youtube.com/watch?v=yK_IyLEo6o4&NR=1


Jeg skal nok sørge for at slæbe noget mere sol og sommer med hjem fra det spanske land!

mandag den 22. marts 2010

Kin Knows Kin



Så fik vores band endelig en myspace-side stablet på benene! Så hvis man er interesseret i at høre hvad jeg selv går og laver af musik, kan det høres på http://www.myspace.com/kinknowskin! numrene er dog ikke helt færdig-producerede..

Desuden har jeg et elektronisk sideprojekt og vi skal i studiet i næste måned, så der kommer også snart en myspace-side, samt kommende koncerter forhåbentlig, som jeg selvfølgelig vil gøre opmærksom på til den tid.

Foråret er på vej - Mmm..

mandag den 8. marts 2010

The Cat Piano


Til alle os, som elsker Nick Cave!

"The Cat Piano" er en animeret kortfilm fra 2009. Kort fortalt handler den om en by med katte, hvis musikere på mystisk vis forsvinder. Jeg vil ikke afsløre for meget, for den skal bare ses. Det er en drabelig historie, fortalt af Nick Cave's genkendelige og dragende stemme. Kortfilmen har vundet flere priser og var endda lige ved at blive nomineret til en Oscar, men blev desværre sorteret fra.

"The Cat Piano" er så godt fortalt af Nick Cave og selvom den kun varer lidt over 8 minutter når man virkelig at blive fanget af historien og charmen af dens blå univers.

Instruktør og forfatter Eddie White har trods sin unge alder (28 år) andre animerede kortfilm bag sig. Tjek f.eks. trailere ud på youtube af "Fritz Gets Rich" eller "Sweet & Sour"!


Se den i sin fulde længde hér: http://www.youtube.com/watch?v=Uj4RBmU-PIo

Oscar All Night.. Baby!

Det er altid noget af et projekt at skulle se den årlige Oscar prisuddeling! Den røde løber ruller på skærmen fra kl 23:30 og derfra ved man at det bliver en laaang nat og morgen. Lavbudgetfilmen "Hurt Locker" vandt hele 6 Oscar statuetter og vandt bl.a. over sværvægteren "Avatar". Danskerne kunne desuden sidde og klappe i deres små hænder og flage med Dannebro, da den danske producer Joachim Back's kortfilm "The New Tenants" vandt for bedste kortfilm.

Når den sidste pris er overrakt og alt er slut sidder man tilbage med firkantede øjne og alt for meget kaffe i kroppen. Trætheden får lov til at overtage og man tænker for sige selv: "Godt det trods alt kun er 1 gang om året"

På fashionabletrend.blogspot.com har Tatianna Svane lagt billeder op af nogle af de flotte kjoler fra den røde løber!




Musik jeg hører imens jeg skriver dette indlæg: Malk De Koijn "Sneglzilla" - Vinyl baby!

fredag den 26. februar 2010

They Will Beat Your Heartbeat!

Ingen fest og farver for mig i aften, da lørdagen står på arbejde.. Til gengæld(!) sidder jeg i en lille bobbel på mit værelse og knuger den nyeste udgivelse fra Kissaway Trail ind til mig. Forventningerne har været høje, og jeg har været rigtig bange for at de ikke kunne leve op til dem! MEN - Wauw, jeg er solgt.. "Sleep Mountain" er både smuk, storladen og storslået! Pladen giver mig lyst til straks at købe en koncertbillet, fordi jeg bare må høre dette live! (Hint hint: Vega d. 7/5). Så nu ved I hvad I skal på mandag: Købe ny musik!



Musik jeg hører imens jeg skriver dette indlæg: Kissaway Trail - "Sleep Mountain"

torsdag den 25. februar 2010

Et par anbefallinger i farten

Jeg synes lige jeg ville smide et par anbefalinger i nakken på jer! Der er simpelthen kommet så mange nye fantastiske udgivelser i de seneste par uger. Jeg nævner i flæng: Kasper Bjørke "Standing On Top Of Utopia", Efterklang "Magic Chairs", Massive Attack "Heligoland", Sade "Soldier Of Love", Charlotte Gainsbourg "IRM" osv osv osv..
Kasper Bjørkes nyeste udspil har jeg haft kæmpe forventninger til, eftersom jeg faldt pladask for singlerne "Young Again" og "Efficient Machine". Pladen er stærk og gennemført lækker! Den kan jeg virkelig anbefale til alle som elsker danseglad og hård elektro!


Massive Attack's Heligoland overraskede mig virkelig og vokser på mig for hver gang jeg hører den. Især nummeret "Girl I Love You" er så suveræn, dyster og Horace Andy's vokal er både svimlende og fængslende!



Jeg faldt over dette remix af nummeret på Youtube af She Is Danger. Tjek den ud - Videoen er sat sammen forskellige filmklip med Catwoman! http://www.youtube.com/watch?v=YfXKdOxjm_Q

onsdag den 24. februar 2010

Første Indlæg

Så fik jeg endelig oprettet den Blog, som jeg så længe har haft planer om! She's A MotherBlogger er primært en musikblog, hvor jeg vil anbefale og anmelde plader (nye som gamle), koncerter, musik-blogs/hjemmesider osv. Dog vil film, scenekunst, bøger, rejser, diverse oplevelser og tilføjelser også flittigt blive bragt på banen.
Til hverdag arbejder jeg i en butik hvor jeg sælger musik og film, så jeg har en force i og med at jeg bliver fodret med viden hver dag. Derfor har jeg mulighed for at anmelde de nyeste plader og film.
Jeg har førhen blogget på Fashionabletrend (fashionabletrend.blogspot.com - tjek den ud!), men det løb desværre lidt ud i sandet. Siden da har venner og bekendte opfordret mig til at starte mit bloggeri op igen, og min lyst til at blogge har vokset sig større og større. Så nu skulle det ske!

Hvis I følger med hér på She's A MotherBlogger, vil jeg også holde jer orienteret om hvad jeg selv går og laver af musik! Jeg synger i bandet Kin Knows Kin og det elektroniske projekt My Beautiful Machine. Så hér vil jeg holde jer opdateret med nyheder om bl.a. kommende Myspace-sider, koncerter osv.

Jeg glæder mig til at komme i gang, og håber selvfølgelig at I vil nyde at følge med!